Billede beskrivelse

"Vi alle ved jo, at har man først en spanier, der er på grænsen til at gå sukkerkold, skal der handles hurtigt"

12. juni 2023 kl. 12.01
Opdateret kl. 20.13

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Bjarke Skau fra Nibe Boldklub.

Hvad var ifølge dig nøglen til de 3 point?

- Vores position kontra deres i tabellen. Vi ligger med røven i vandskorpen og var/er dermed pisket til sejr. Jeg føler at det var os der ville det mest og at det blev kampafgørende.

Hvordan vil du beskrive kampens forløb og var du tilfreds med det I viste i kampen?

- Vi havde justeret lidt i formationen og det gav nogle nye spillere uvante pladser. Vi kommer bagud rimelig hurtigt i kampen. Vi mister bolden på midten og med en lang aflevering, bliver Højslevs topscorer Linus Beyer, som flot og sikkert gør det til 1-0. Vi ryster den hurtige scoring af os, og bliver mere tonegivende, samtidigt får vi efterhånden styr på formationen og de indbyrdes aftaler. Gus afslutter et flot angreb med at hamre bolden på den ene opstander. Vi bliver nødt til at udskifte formstærke Christopher Lund med en mindst ligeså formstærk Niels Rise. Stillingen holder halvlegen ud. Vi har plan b liggende klar, hvis ikke der sker noget positivt på banen de første 15 min. Vi får et frispark på kanten af feltet, som Gabi lader ligge til hans unge lærling og skygge, Gustav Sløk. Han hamrer på kassen og Gustav Hess er klar på riposten. 1-1 efter 60 min. Herefter bliver det en mere lige kamp. Vi sætter vores unge Viktor Pilgaard ind. Han slipper igennem et par gange, hvor Højslev keeperen hiver den ene store redning frem efter den anden. Da der mangler 10 min er Pilgaard igennem igen. Han får taget et lidt for langt træk mod baglinjen. Her kommer en forsvarspiller og laver et noget klodset straffespark og får samtidigt et gult kort for brok. Gabi scorer sikkert til 2-1. 5 min efter bliver Gabi slagtet på midten, som fortjent giver endnu et gult kort. Så med 2 mand i overtal og på vel nok jyllands mest flotte, velholdte og plane græstæppe, var det helt sikkert til vores fordel. Markus Adelsen runder keeperen med 2 min igen og scorer sikkert til 3-1.

En kamp som jeg helt sikkert vil huske i mange år. Der var simpelthen så mange momenter, som jeg sent vil glemme. Vi starter allerede i den bil, jeg kører. Angel siger, da vi når Farsø, at han er ved at gå sukkerkold pga al hans arbejde i haven. Jeg svinger hurtigt ind til Netto, så han kan få tanket depoterne op. Vi alle ved jo, at har man først en spanier, der er på grænsen til at gå sukkerkold, skal der handles hurtigt. Han får købt lidt vand og bananer. Og så køber han sku slik med syrlig smag. Der overvejede jeg om han ikke bare skulle tage bus nr.100 tilbage til Nibe. Under opvarmningen spiller stadionspeakeren Yabbadabba dance vol.3. Jeg mener faktisk det var samme playliste som i 2018, da vi sidst var på besøg. Det som stadionspeakeren ikke ved, er at Hess er stor fan af Cartoons, som var på playlisten. Han fik de ekstra 30 pct, hvilket resulterede i en stor kamp af Hess. Når man nærmer sig Skive-egnen, ændrer udvalget af øl også. Som de velbevandrede på diverse barer, som vi er, så ved vi at det betyder Hancock. En undervurderet øl, som smager fantastisk, især efter en sejr.

En hel bænk løber ned til Markus Adelsen da han scorer til 3-1, vil også stå klart i hukommelsen i mange år frem. Sejrsråbet bagefter er vel nok det mest intense og højlydte jeg har hørt i min tid omkring holdet. Det var fedt. Efter sejrssangen, kunne man godt se på spillerne at Nicolai Nielsen har været inde omkring holdet. Han må åbenbart have præget dem så meget, at der var fællessang med Fede Finn and the funny boys. Der florerer allerede videoer på diverse sociale medier. Simons fuldstændige vanvittige tackling, da en Højslevspiller er helt fri for mål ved stillingen 1-1, hvor vi i det efterfølgende angreb får straffe, var også verdensklasse og en gamechanger. Ralles bedste kamp, hvor der bare ikke var noget pis overladt til tilfældighederne. Kommer russerne og angriber os, så sætter vi Ralle af på Bornholm, og så skal han nok holde dem væk.

Med sejren er I før Hadsunds kamp på 6. pladsen, hvordan kommer I til at forbedre jer til sæsonens sidste kamp?

- Vi har inviteret Aalborg Freja til en pokalkamp på tirsdag, dem glæder vi os til at møde.

Resultat:

Kamp: Højslev Stadion – Nibe B
Dato: 9. juni
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 7
Resultat: 1-3
Målscorer i kampen: Gustav Hess, Gabriel Burlund og Markus Adelsen

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste