VHG/GS sigter mod top 3
Interview med Michael Madsen fra VHG/GS
Hvor ser du holdets største styrke sammenlignet med jeres konkurrenter?
- Vi har et godt hold med vindertyper og med mulighed for at spille på forskellige måder. Vi har flere, der har meget fart og så har vi bare mange, der kan klare en hel kamp i højt tempo. Så jeg tror, vores fart og fysik bliver en styrke i forhold til de andre.
Hvilken spiller i truppen ser du som en potentiel afgørende faktor i foråret?
- Vi har flere spillere, der kan meget på egen hånd. Men alle er bedst, når de spiller sammen med kammeraterne. Vi fokusere ikke så meget på individer, men det kollektive, og vi har flere spillere, der bliver en håndfuld for modstanderne.
Hvad er jeres målsætning for forårssæsonen – og hvilke delmål har I sat jer?
- Først og fremmest skal nedrykning ikke være et tema. Dernæst tænker jeg, at vi skal blande os i top 3. Men vi er i en genopbygningsfase så det er svært at vide, hvad der er realistisk. Men jeg føler pt., at vi bør komme i top 3.