Billede beskrivelse

Vesterbro IK-træner: Vi skal angribe kampen

17. august 2023 kl. 08.31

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Emil Rams fra Vesterbro IK

Hvordan forbereder I jer mentalt og taktisk på at møde en stærk modstander som AaB i den kommende spillerunde?

- AaB bliver en stor mundfuld og Hobrovej er altid et svært sted at besøge. Efter at tabe i de døende minutter i sidste kamp, er vi selvfølgelig mere end klar til at kæmpe for 3 point.

Efter den første kamp i sæsonen mod IF Nørhalne, er der aspekter, I vil arbejde på at forbedre eller justere i jeres tilgang til kampen mod AaB?

- Vi skal turde at holde noget mere i bolden, så vi ikke bruger for mange unødige kræfter på ligegyldige dybdeløb.

Hvad er dit kendskab til AaB og hvordan planlægger I at imødegå dem under kampen?

- Egentlig er jeg overrasket over, at vi skal spille mod AaB denne sæson, eftersom jeg var helt sikker på, at de sagtens kunne vinde over Skalborg i deres playoff-kamp. AaB spiller en omgang underholdende fodbold, hvor deres playoff-kamp mod Nørhalne blev en underholdende affære med mange mål.

Med en udfordrende kamp mod et forventet tophold forude, hvad vil være jeres overordnede mål og strategi for at opnå et positivt resultat?

- Vi kommer garanteret ikke til at holde nullet i denne kamp. Derfor må vi angribe kampen aggressivt, og på den måde gøre AaB usikre. Det bliver med garanti en underholdende kamp for den neutrale tilskuer, og vi tager til AaB’s anlæg for at få et resultat med hjem.

Kampfakta:

Kamp: AaB – Vesterbro IK
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 13
Kamptidspunkt: 17. august kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste