Venstre back lavede hattrick i 6-0 sejr
Interview med Jeppe Ringberg fra IF Skjold Sæby.
Var du overrasket over at opnå en så stor sejr, og hvad mener du, var nøgleårsagen til denne succes?
- Ja, jeg var og er stadig overrasket over sejren. Vi havde fulgt med i hvordan Hirtshals havde mobiliseret deres spillere. Derfor var vi forberedte på, at de kunne stille med et helt andet hold, hvorfor det kunne blive en helt anden kamp. Nøglen er et stabilt bundniveau. Selvom vi måske ikke lige rammer en kamp på de offensive paletter, så virker det til, at det er svært at lave mål mod os.
Kan du beskrive nogle af de vigtigste præstationer eller begivenheder i kampen, der bidrog til sejren?
- Når venstre back laver et hattrick , så siger det næsten sig selv hvem som blev vores MOTM. Nøgletidspunktet i kampen tror jeg er 1. min. af 2. halvleg hvor vi scoret til 0-3, og får dermed punkteret de drømme og forhåbninger som Hirtshals måtte have for en comeback
Hvordan vil denne sejr påvirke holdets moral og selvtillid, og hvad er jeres mål og forventninger for de kommende kampe?
- Vi har høj moral, og vi skal fortsat gå ind til de kommende kampe med tro på, at vi kan vinde hver og én. Dog uden at blive for "blå-øjet". Nu får vi indhentet vores ikke-afviklede kamp på torsdag, og kommer dermed på omgangshøjde med de øvrige i puljen i spillet kampe. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at kan vi få en sejr, så ser det fornuftigt ud med 6 point ned til nærmeste forfølger. Herefter er der stadig 15 point at spille om, så absolut INTET er sikkert.