Billede beskrivelse

Vejgaard-træner: "Vi mødte op til et genfærd af en fodboldbane"

19. juni 2023 kl. 21.30

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Gustav Overgaard fra Vejgaard B

Sæsonens sidste kamp ender med en flot 4-0 sejr, hvilke ord vil sætte på jeres præstation?

- Vi mødte op til et genfærd af en fodboldbane, der var ikke et levende stykke græs på banen. Så jeg var bange for at det ville blive en meget ’grim’ kamp. Det synes jeg dog ikke det blev. Vi var gode til at angribe boldene tidligt og bringe den ned på underlaget. Vi endte med at have en masse boldbesiddelse og var i perioder gode til at spille os til chancer. Derfor ender vi også med at vinde fortjent.

Hvordan er du tilfreds med måden I fulgte jeres taktiske oplæg og hvad kunne I evt. have gjort bedre?

- Jeg synes vi kan være ganske tilfredse med kampen. Vi havde som sædvanlig ikke det store fokus på vores modstander i det taktiske oplæg. Vi var klar over at hvis vi leverede en koncentreret omgang fodbold, ville vi også slå Aabybro. Med det in mente, at ingen af holdene havde noget at spille for, må vi være tilfredse med vores præstation.

Hvad er det vigtigste som I kan tage med jer fra kampen til trods for der nu er dømt ferie for jer?

- Vi kan gå på ferie med en god følelse og fortsatte tro på at vi kan vinde fodboldkampe. Vi fik heldigvis sat to gode kampe sammen, efter en rigtig træls kamp mod Hjørring, så det er en god måde at gå på ferie.

Resultat:

Kamp: Aabybro – Vejgaard B
Dato: 16. juni
Serie & Pulje: Jyllandsserien 2 Kreds 3
Resultat: 0-4

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste