Billede beskrivelse

Vejgaard-træner: Nederlaget var fortjent

13. september 2023 kl. 20.13

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Gustav Overgaard fra Vejgaard B.

Hvordan vil du beskrive VB's præstation i udekampen mod Chang, hvor I mistede 1. pladsen?

- Det var et mega ærgerligt resultat. Jeg synes Chang levede op til mine forventning om, at de var et ganske solidt hold. Når det så er sagt synes jeg vi i store dele af kampen var tamme. først da vi kom bagud efter ca. 60 min livede vores presspil op, vi begyndte at flytte bolden hurtigere rundt og dominerede derefter kampen.

Set med dine øjne, hvad var årsagen til jeres tab i kampen?

- Jeg synes i store træk nederlaget var fortjent nok. Vi havde svært ved at sætte et pres ind fordi Chang var gode til at skabe overtal på siderne. Det gjorde at Chang sad på bolden. Dog kom de ikke frem til så meget chancemæssigt, men det var alligevel nok til, at vi ikke kunne modstå det 90 min.

Hvilke specifikke ting kunne I have gjort anderledes for at ændre resultatet?

- Jeg tror vi skulle have været bedre i vores presspil til at lukke Chang over i én side, for derefter at vinde bolden tilbage. Vi kom til at løbe for meget efter dem, hvilket ikke var holdbart i 90 min.

Hvordan påvirker dette nederlag jeres hold og fremtidige strategi?

- Det ændrer ikke så meget. Puljen er meget tæt blandt de øverste 6 hold, så alt er stadig åbent. Vi skal stole på egne evner og så tror jeg på, at vi nok skal være med hvor det er sjovt når det skal afgøres sidst i Oktober.

Resultat:

Kamp: Aalborg Chang – Vejgaard B
Dato: 9. september
Serie & Pulje: Jyllandsserien 2 Kreds 3
Resultat: 1-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste