Billede beskrivelse

Vejgaard-træner: Kan ikke forvente at alle er 100% klar

05. september 2023 kl. 09.00

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Gustav Overgaard fra Vejgaard B.

Med den kommende kamp mod topholdet Thisted FC, hvad er jeres primære forventninger og mål for denne kamp, og hvordan planlægger I at tackle denne udfordring?

- Vi forventer en rigtig svær kamp. Vi ved at Thisted altid har et ungt og meget hurtigt hold, så man skal virkelig være på dupperne når man skal derover. Derudover spilles kampen en Tirsdag aften, så vi får lang fra den bedste optakt til kampen. Så jeg tror på mange måder det bliver en svær kamp, men vi giver selvfølgelig ikke op på forhånd.

Thisted FC er i øjeblikket topholdet i ligaen. Ser I det som en mulighed for at overraske dem, eller hvilken tilgang vil I have for at udfordre dem?

- Thisted er et rigtig godt hold, og skal vi hænge på efter den start vi har haft, vil det være godt med minimum ét point. Vi har slået dem før og jeg forventer det kommer til at kræve meget kynisme og klogskab at slå dem. Specielt med den optakt vi får til kampen, vil kampens forløb nok komme til at blive afgjort meget af hvor godt hver enkelt spiller kan sætte sig op til kampen.

Kan du dele nogle indblik i, hvordan I opfatter Thisted FC som modstander? Hvad er nogle af deres styrker og svagheder, som I vil forsøge at udnytte eller håndtere?

- De bringer normalt et meget ungt hold, som i høj grad har en fælles forståelse for hvordan de skal spille. De er meget hurtige og har en masse gå på mod. Derfor kan man virkelig få ørene i maskinen når man tager til Thisted. Det kræver meget forudseenhed og koncentration, da de godt kan lide at tage deres mand-mand udfordringer. Deres svagheder er nok deres fysiske styrke, som helt naturligt kan komme til kort, når de møder ældre spillere.

Hvordan ser jeres trænings- og forberedelsesplan op til kampen mod Thisted FC, og hvad er jeres mål og forventninger med hensyn til resultatet og præstationen i denne vigtige kamp mod ligaens tophold?

- Som sagt er vores optakt langt fra ideel. Vi skal køre fra Vejgaard 15:45, hvilket vil sige, at stort set samtlige spillere kommer direkte fra arbejde/skole. Derfor vil jeg forvente, at det ikke er alle spillere, som er 100% hvor de plejer være mentalt. Derfor vil jeg ikke blive overrasket, hvis det tager lidt længere tid før kampen sætter sig i morgen. Når det så er sagt forventer jeg stadig er vi er i stand til at yde Thisted modstand og spille med om alle 3 point.

Kampfakta:

Kamp: Thisted FC – Vejgaard B
Serie & Pulje: Jyllandsserien 2 Kreds 3
Kamptidspunkt: 5. september kl. 18.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste