Vejgaard klar til næste udfordring efter overbevisende præstation mod Thisted FC
Interview med Theis Sønderby fra Vejgaard efter kampen mod Thisted FC.
I vandt 3-0 over Thisted FC på udebane. Kan du sætte ord på jeres præstation i kampen?
- Det var en fin præstation, hvor med lidt mere skarphed så havde vi lavet mere end 3 mål. Men en kamp med fine momenter men også områder som kan forbedres.
Er du overrasket over, at I vandt så stort, eller føler du, at sejren var en afspejling af jeres spil?
- Vi er inde i en god periode hvor vi er skarpe foran mål og står godt i kæderne defensivt, så vi skal bygge videre på de tidligere kampe, så venter der flere sejre.
Hvordan vil du beskrive jeres sæsonstart indtil nu, med de resultater I har opnået?
- Man kan ikke andet end være godt tilfreds med de resultater vi har lavet. Når man står med 13 point efter 5 kampe, så viser det vi har gang i noget godt.
Hvad betyder denne sejr for jeres selvtillid og ambitioner i resten af sæsonen?
- Sejre giver altid selvtillid, men vi skal blive ved med at arbejde hårdt og tro på tingene så bliver vi svære at slå. I forhold til vores ambitioner så sigter vi efter at være med i toppen og kampen om oprykning men vi tager en kamp af gangen også må vi se hvad det kan række.
I skal møde Aalborg KFUM på hjemmebaneden 3. september. Hvordan forbereder I jer til den kamp?
- Som så mange af de andre kampe, vi har fokus på hvad vi kan gøre for at få kampen over på vores principper og give os det bedste udgangspunkt for en sejr.
Aalborg KFUM har haft en sæsonstart, der ikke har været som forventet, men de kommer med en frisk sejr. Hvilken kamp forventer du, det bliver?
- Det bliver en svær kamp. Vi skal møde et god hold, som kommer til at presse os til det yderste, og hvis vi ikke er klar fra start så får vi det svært.
Hvad bliver nøglen til at sikre endnu en sejr og fortsætte jeres gode sæsonstart?
- Fysik, skarphed og hårdt arbejde, så er jeg sikker på vi har gode muligheder for at få de 3 point.
Hvordan vil I gribe kampen an taktisk for at få det bedst mulige resultat mod Aalborg KFUM?
- Vi skal se om vi kan sætte os på kampen med bolden og være betænksomme når vi har den, så vi undgår at få omstillinger imod os. Også skal vi være som de tidligere kampe være skarpe i begge felter.