Vejgaard Boldspilsklub-sportschef: Det er altid svært mod Odder IGF
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Søren Andersen, sportschef.
I tager hjemme imod Odder IGF, hvad er dine forventninger til kampen?
- At vi får point(s) på vores hjemmebane og at vores spillere fortsætter den gode stime de er inde i. Til sidste kamp manglede vi Christian Rye, Michael Stokbro, Lasse Storvang, Rasmus Røge og Rasmus Kristensen som normalt er med på 1.holdet, men Odder så også ud til at mangle nogle af deres normale fra start 11´er. Men min forventning er helt klar at vi skal have point(s) på Spar Nord Arena/Soffy Road.
Ser man på stillingen så er det her vel en must win kamp for jer, hvis I har ambitioner om divisionsfodbold?
- Der er ingen kampe i denne række som er ”must win” kampe, men ja vi har ambitioner om at komme en række højere op som mange af de andre hold i rækken.
Hvad er dit kendskab til Odder IGF og hvordan forventer du de griber kampen an?
- Vi har mødt Odder IGF mange gange de sidste 2-3 år og det er bare altid svære kampe. Det er et godt hold med en masse fysik og fart foran samt nogle gode spillere som er på det hold.