Billede beskrivelse

Vejgaard Boldspilsklub forventer tæt opgør mod Hjørring IF

02. juni 2023 kl. 06.31

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Gustav Overgaard fra Vejgaard B.

I møder på udebane Hjørring, hvem ser du som favorit til kampen og hvorfor?

- Jeg synes det det er svært at pege på en favorit. Vi ligger meget jævnbyrdigt i tabellen, og jeg vil også vurdere vores form pt til at være meget den samme. Så jeg tror det bliver en meget tæt kamp, som det også plejer være når vi møder Hjørring.

Med ovenstående i baghovedet, hvordan vil I så gribe kampen an?

- Det er selvfølgelig svært for mig at udtale mig om som spiller, men jeg forventer at vi griber kampen an på samme måde som vi plejer. Det har i denne sæson været gennemgående, at vi ikke ændrer de store ting fra kamp til kamp. Vi har ikke haft så meget fokus hvad modstanderen har heddet, men mere hvad vi selv kan gøre for at være så gode som muligt.

Ser man på jeres slutprogram så er Hjørring-kampen på papiret den sværeste, hvor mange point tror du der ligger og venter på jer og er det nok til en potentiel 2. plads?

- Jamen jeg tror selvfølgelig på, at der ligger 9 point og venter på os. Realistisk set mener jeg, at vi med 7 point i de resterende 3 kampe, kan forvente som minimum, at skulle spille play-off. Med 7 point vil vi holde Hjørring under os, og derudover tror jeg på, at enten Thisted eller Freja kommer til at smide mere end 2 point – specielt med det i mente, at Freja og Thisted skal møde hinanden i sidste spillerunde.

Kampfakta:

Kamp: Hjørring IF – Vejgaard B
Serie & Pulje: Jyllandsserien 2 Kreds 3
Kamptidspunkt: 3. juni kl. 14.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste