Vejen til succes i seniorfodbold
Interview med Oliver Dam fra Skovsgaard.
Hvordan ser du på den interne dynamik i truppen, og hvordan opretholder I en sund konkurrencekultur samtidig med at støtte spillernes individuelle udvikling og holdets succes?
- Jeg synes vi har en stærk trup. Vi er en hel del, som byder sig til, og det er kun sundt med konkurrence. Vi prøver hele tiden, at give plads til alle, så man ikke føler sig udenfor. Alle får den tilstrækkelige træning, som skal til, for at begå sig på første holdet. Det er samtidig en meget ung trup, så lidt erfaring fra de ældre, skal man heller ikke glemme. Det er en vigtig faktor i seniorfodbold. I de kommende træningskampe, kommer vi også helt sikkert til, at rotere en hel del, så vi kan få testet spillernes niveau af.
Hvordan vil du beskrive den spillestil eller taktik, som du håber at implementere i forårssæsonen, og hvordan tror du, det kan bidrage til holdets succes?
- Vi vil gerne styre spillet, og derfor have bolden en hel del. Det er også en stor del af vores træning. Det er klart, at det hold som er dominerende, er dem som umiddelbart kan skabe mest, så det er klart et af de punkter, min medtræner og jeg, ser som noget vi skal implementere i vores spil. Der er dog massere ting, som jeg kunne skrive om, fra nu af og til jul, det tager vi løbende.
Hvornår og mod hvilket hold skal I spille jeres første træningskamp i foråret?
- Vi spiller den første træningskamp mod Aabybro, på deres kunstbane d. 10/2 kl 11:30.