VB-sportschef: Vi skal minimum have 1 point med hjem
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Søren Andersen, sportschef hos Vejgaard B.
I møder på udebane Brønshøj B, hvem ser du som favorit til kampen og hvorfor?
- Nu kommer vi med 2 nederlag i de sidste 2 kampe, men i forhold til tabellen er vi jo ”favoritter”. Men det bliver en svær kamp på udebane i Brønshøj, hvor vi også mangler et par stykker.
Med nederlaget og den dramatiske afslutningen på Holbæk B&I kampen i sidste spillerunde, hvad er så succeskriteriet for jer til lørdagens kamp?
- At vi får minimum 1 point og allerhelst 3 point, så vi snart kan få afgjort den Top 3.
Hvordan er den fysiske tilstand i truppen og har I mulighed for I stærkeste opstilling?
- Den ser ok ud efter mange hårde og tætte kampe i denne gode kreds og nej, det gør vi ikke. Men dem som er med til Brønshøj har stor kvalitet så jeg håber det giver os point.