Billede beskrivelse

Vanvittig holdpræstation, efterfest og Jomfru Ane Gade

06. november 2023 kl. 11.30

Interview med cheftræner Tuncay Demirel fra Aalborg KFUM.

Lørdag mødte I Brønderslev IF i Playoff Semifinalen. Kan du beskrive jeres præstation i den kamp?

- Vi spillede en vanvittig god kamp og den bedste holdpræstation i min tid som træner. Vores unge drenge skulle lige bruge 10 minutter til at ryste nerverne af sig i indledningen af kampen, men siden hen sad vi fuldstændig på kampen.

Aalborg KFUM vandt med 4-0. Hvad mener du var nøglen til jeres succes i den kamp?

- ALLE mand spillede en fantastisk og disciplineret kamp og jeg er pave stolt af mine unge spillere. Jeg ved hvad de indeholder og nu fik både jeg, alle de mange tilskuere og ikke mindst Brønderslev, selv syn for sagen. Så succesen er alle mands fortjeneste.

I formåede at lukke ned for Rolf Toft, hvilke strategier eller tiltag anvendte I for at opnå det?

- Vi fortsatte heldigvis med at holde nullet mod Brønderslev og har nu gjort det tre kampe i træk og det er en præstation i sig selv, at holde Rolf Toft og co. fra at score. Mine spillere ved jo hvad Rolf står for og ja der er lidt flere øjne og opbakning på ham, end i en “almindelig” kamp. Jeg tror nu ikke, at nogle hold kan holde Rolf fra at komme frem til nogle chancer i en hel kamp og han havde da også et par gevaldige store hovedstødschancer, tæt inde foran vores mål. Det ene forsøg headede han ved siden af målet, mens vores målmand trak en feberredning frem på den andet forsøg. De to chancer var også det Brønderslev havde i kampen, så vi vandt fortjent.

Hvordan fejrede I sejren efter kampen?

- Uha, uha, det blev fejret efter alle kunstens regler. Vi havde for flere måneder siden planlagt vores afslutningsfest skulle være den lørdag og det var altså længe før, at vi vidste vi skulle ud i en playoff kamp samme dag. Men med sejren så blev den fest absolut meget sjovere at deltage i. Vi var næsten 100 personer til festen på Væddeløbsbanen om aftenen og det blev FED fest, hvor mange også senere gjorde Jomfru Ane Gade usikker, til langt ud på de små natte og lyse morgentimer.

Resultat:

Kamp: Aalborg KFUM – Brønderslev IF
Dato: 4. november
Playoff Semifinale
Resultat: 4-0
Målscorer i kampen:
Noah Eriksen
Mads Nygaard
Filip Hartman
Mads Nygaard

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste