Billede beskrivelse

Valsgård-træner: Det bliver spændende hvem der tager taktstokken

26. august 2023 kl. 06.33

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Peter Thomsen fra Valsgård IF83.

Med en tidlig topkamp på hjemmebane mod Aars IK i sigte, hvordan forbereder I jer mentalt og taktisk til denne vigtige kamp? Hvordan vil I tackle presset og forventningerne?

- Vi forventer, at der kommer mange tilskuere til den meget tidlige topkamp. Vi vil forsøge at fortsætte vores positive udvikling, hvor vi med mod, initativ og kløgt skal udfordre modstanderen.

Hvordan vil du beskrive Aars IK som modstander? Hvad tror du, bliver de største udfordringer ved at møde dem, og hvordan planlægger I at imødegå deres styrker?

- Aars ser stærke ud, de har en stor bredde og mange dygtige spillere. Jeg har dem som tophold i rækken, så det bliver en svær udfordring. Vi tror dog på egne evner, så jeg tror det kommer til at blive meget spændende på Valle Park lørdag.

Kampen mod Aars IK kan have betydning for toppen af tabellen. Hvad er jeres forventninger til kampen, og hvordan vil I arbejde på at opnå det ønskede resultat?

- Vi tænker kun på den enkelte kamp, ikke så meget på placeringen i rækken. Vi kommer ud for en modstander, som også vil forsøge at præge kampen, så spændende, hvem der får taget taktstokken i største dele af kampen.

Som træner, hvad er din strategi for at få holdet til at levere en stærk præstation i denne vigtige kamp? Hvordan vil I arbejde på at udnytte jeres egne styrker og samtidig neutralisere Aars IK's trusler?

- Vi har nogle detaljer omkring vores defensiv, nogle relationer og noget kommunikation, som vi kan forbedre. Relationerne i offensiven kan også styrkes og så vil vi gerne se stærke ud på standarder, hvor også Aars er dygtige.

Kampfakta:

Kamp: Valsgård IF 83 – Aars IK
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 29
Kamptidspunkt: 26. august kl. 13.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste