Valsgård IF83 trods nederlag: Vi kæmpede til det sidste
Interview med Peter Thomsen fra Valsgård IF83 efter nederlaget mod Nibe.
Efter det 5-2 nederlag mod Nibe på udebane, hvordan vurderer du holdets præstation, og hvad tror du var årsagen til, at I ikke kunne få point med hjem?
- Jeg synes egentligt, at vi gjorde, hvad vi kunne. Vi kæmpede i hvert fald, især den første time var vi okay tilfredse med. Vi stod godt i vores defensive organisation og skabte også noget den anden vej. Efter 60 min går vi døde. Vi døjer en del med skavanker, hvilket påvirker uhensigtsmæssigt pt. Vi hyler ikke, men det er godt nok synd for os😉
Hvordan påvirker dette nederlag holdets moral og selvtillid, og hvordan vil I arbejde på at komme tilbage på sporet i de kommende kampe?
- Det er én kamp blandt fjorten, og vi erkender vores nederlag til en dygtig modstander. Det tager vi stille og roligt og arbejder frem mod næste kamp mod Farsø. Vi skal have overblik over, hvilke spillere vi har til rådighed. Vi har vel nærmest til en start-11 med skadede spillere pt., hvilket kan gøre det udfordrende. Vi arbejder hele tiden med at alle skal have muligheden for at udvikle sig og det giver virkelig mulighed for at udfordre mange spillere til max.
Hvilke positive elementer kan I tage med fra kampen mod Nibe, og hvad vil I fokusere på at forbedre til næste kamp?
- At vi gør tingene i fællesskab, der er fin energi og attitude. Vi gør flere ting skarpt, især standarder og omstillinger. Vi arbejder videre med vores defensiv og vores ro på bolden, her kan vi forbedre os på begge områder.
Hvordan vil I håndtere den kommende kamp mod Farsø/Ullits IK, og hvad skal der til for at få et godt resultat?
- Vi vil møde op med et projekt, hvor vi på dagen vil gøre, hvad vi kan få at skabe en lige kamp mod et hold, der på forunderlig vis, kun er at finde i Serie 2.