Valsgård IF83-træner fremhæver sejren mod Aars IK.
Interview med Peter Thomsen fra Valsgård IF83.
Kan du udpege en specifik kamp fra efteråret, som du gerne vil fremhæve som jeres mest imponerende præstation? Hvad gør denne kamp særlig for dig?
Jeg synes, at vi spiller flere gode kampe i efteråret, men hvis jeg skulle fremhæve én er det nok 4-0 sejren på hjemmebane mod Aars IK.
Hvilken kamp adskilte sig negativt fra førnævnte som den største skuffelse i efteråret?
- Jeg vil tillade mig at nævne to kampe. Nederlaget på udebane mod Nørager/Rørbæk var en trist affære for vores vedkommende, og så var den uafgjorte kamp i Gundersted også en af de større skuffelser eftersom Gundersted udligner i 94 min 30 sek.
Hvordan har opbakningen været for jer i efteråret, både på hjemme- og udebane, og hvilken betydning har denne støtte haft for holdet?
- Vi har haft stor støtte endnu engang, okay på udebane men fantastisk på hjemmebanen Valle Park.
Er der indendørsfodbold på programmet for jer, eller har I indledt en velfortjent pause? Samt hvornår forventer du, at I går i gang med forberedelserne til den nye sæson?
- Der er mulighed for både træning og kampe indendørs, nogle har behov for pause, nogle løber lidt osv. Det er meget individuelt.