Valsgård IF83-træner forventer tæt opgør mod Aars IK
Interview med Peter Thomsen, Valsgård IF83
Med den kommende kamp mod Aars IK, hvem ser du som favorit til at vinde, og hvad er dine grunde til dette synspunkt?
- Jeg ser det som en kamp, hvor begge hold vil forsøge at præge den med egne forcer. Vi spiller på kunst, så det skal vi omstille os til, hvorimod Aars er vant til det. Det tror jeg nu nok, vi skal formå, men der er nogle nye muligheder og begrænsninger i forhold til den taktiske tilgang. Vi går efter sejren, men det er jeg også sikker på, at hjemmeholdet gør.
I vandt sæsonens første opgør mod Aars IK sikkert. Hvad mener du, I kan tage med jer fra den kamp, og hvordan vil I bruge den viden i den kommende kamp?
- Den kamp vil jeg ikke ligge så meget i, da Aars var ramt med en del afbud til denne kamp, så vi forventer en helt lige og tæt kamp fredag.
Efter nedrykningen fra Serie 2, hvordan ser du jeres chancer for at gøre en hurtig tilbagevenden? Hvad er nogle af de nøgleelementer eller mål, I har for at opnå dette?
- Vi ærgrede os over at rykke ned, men det har vist sig, at vi faktisk har haft god gavn af det. Vi har kunnet arbejde med forskellige ting med knap så stor modstand, som i foråret, og det har gjort at vi har kunnet fejle men alligevel kunnet udvikle os og få point. Det havde vi sværere ved i foråret, hvor vi manglede nogle procenter i de fleste kampe. Vi har fokuseret mere på vores boldbesiddelse end i foråret, hvor vi ofte prioriterede vores defensive struktur.
Hvordan ser I på de resterende kampe i sæsonen, og hvad er jeres overordnede mål? Har I specifikke strategier eller tiltag, I planlægger at implementere for at opnå succes og opfylde jeres mål om en hurtig tilbagevenden til Serie 2?
- Vi tager én kamp ad gangen. Fredag gælder det Aars og eller ikke andet!