Billede beskrivelse

Valsgård IF83 ser frem til sæsonstart: Nye målscorere skal findes

09. august 2024 kl. 21.16

Interview med Peter Thomsen, træner for Valsgård IF83, før kampen mod Gug B.

I sæsonpremieren mod Gug B, der kommer som oprykkere, hvilken type kamp forventer du, det bliver?

- Jeg forventer, at begge hold skal lede efter kvaliteten, relationerne og kynismen. Første kamp er altid speciel og den kan blive lidt forkrampet og nervøs, men omvendt bliver man også nødt til at slå sig løs.

Med hjemmebanefordel og en sæsonerfaring fra Serie 2, ser du det som vigtigt at tage styringen fra start, og hvordan vil I forsøge at gribe dirigentstokken?

- Vi elsker vores hjemmebane, Valle Park. Vi overlevede med det yderste af neglene i foråret, hvor vi med en god aflsutning og det rette held overlevede på a point med Chang men bedre indbyrdes opgør. Vi har mistet fire spillere over sommeren. To af disse er Nicklas Andersen og Mathias Damborg, der tilsammen stod for 14 af vores kun 17 mål i foråret. Vi kommer til at savne alle spillerne, og vi er nødt til at finde flere målscorere fra start. Her glæder jeg mig til at se, hvem der byder ind både med mål og assists men især, hvem der "tør" tage taktstokken i offensiven.

Hvad har I arbejdet med i optakten for at sikre jer, at I får den bedst mulige start på sæsonen?

- Vi har ikke haft mulighed for at fordybe os i de større områder endnu. Vi lukkede dog for mange mål ind i foråret og med 14 indkasserede mål i tre træningskampe i uge 31 er det klart, at vi skal have stillet skarpt på denne del de kommende uger.

Hvordan vurderer du jeres chancer mod et hold som Gug B, der kommer med masser af momentum fra deres oprykningssæson?

- Jeg har ikke det store kendskab til Gug B. Umiddelbart fornemmer jeg, at vi vil være underdogs i de fleste kampe i efteråret. Det passer os egentligt okay. Vores ambition er, at vi skal skabe forholdsvis lige kampe, der kan udmønte sig i point med skarphed på dagen.

Kampfakta;

Kamp: Valsgård IF83 - Gug B
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 14
Kamptidspunkt: 10. august kl. 13.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste