Valsgård IF83 blev bombarderet i 2. halvleg og endte med nederlag og rødt kort
Interview med Peter Thomsen fra Valsgård IF83.
I tabte tirsdag aften til Løgstør. Kan du beskrive kampen og dele dine tanker om, hvad der skete på banen?
- Vi tabte 3-2 tirsdag aften i den udsatte kamp mod Løgstør. En kamp der var blevet udsat pga. den forgangne weekends formodede orkan. Det var måske lidt blidere, men stadig voldsomt vejr. Vi startede i medvind og førte fortjent 2-0 ved pausen. I anden halvleg bombardererr LIF os med et hårdt pres, og det kunne vi ikke modstå, og med uskarphed i især defensiven måtte vi indkassere et nederlag, vi ikke kan sige var ufortjent. Desuden fik vi vores topscorer, Nicklas Andersen, udvist med et hårdt dømt rødt kort.
Hvorfor tror du, at I tabte kampen, når du ser tilbage på den? Er der specifikke faktorer eller begivenheder, der bidrog til nederlaget?
- Vi formår ikke at holde bolden fladt i holdet. Det giver LIF initiativet og mulighed for at lægge presset på os. Det havde de både held og dygtighed til.
Efter at have analyseret kampen, hvad mener du, I kunne have gjort anderledes for at ændre resultatet til jeres fordel?
- Ja vi skulle klart have forsøgt at spille med lidt større risiko i opbygningsfasen, i stedet blev det ren forsvar allerede fra starten af 2. halvleg.
Hvordan vil I bruge denne erfaring til weekendens altafgørende kamp for at sikre jer den direkte oprykning til Serie 2?
- Jeg tror, at det bliver en helt anden kamp lørdag. Så svært at trække mange tråde mellem de to kampe.