Billede beskrivelse

Vaarst/Fjellerad skal fange RKG højt på banen

11. maj 2023 kl. 06.02

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Lasse Nymann fra Vaarst/Fjellerad.

En ny kamp venter, hvad skal I set med dine øjne gøre for at forsætte jeres stime af sejre?

- Vi skal gå ind til kampen med præcis samme koncentration og overbevisning som i de foregående kampe. Sejrene kommer ikke af sig selv, uagtet modstanderen, men vi har dog en stærk tro på, at vi kan udbygge vores stime på lørdag.

I kan vel på ingen måde løbe fra favoritværdigheden til lørdagens kamp?

- Jeg ville lyve, hvis jeg påstod at vi ikke var favoritter. Den rolle skal vi påtage, og derigennem vise og udstråle autoritet og overskud på banen. Det er en kamp som skal give 3 point, men som tidligere nævnt, så kommer det hele ikke af sig selv.

Hvad skal lykkes for jer og hvordan vil I gribe kampen taktisk an, således I står med de tre point?

- Vi vil igen være fokuseret i vores pres, og sørge for at de ikke får tid og plads til at finde hinanden. Vi skal fange dem højt i banen, og være effektive på den sidste tredjedel. Det er en hjemmekamp, og vi stiller krav til os selv om, at vi skal dominere kampen, både fysisk men også spilmæssigt.

Kampfakta:

Kamp: Vaarst/Fjellerad – RKG
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 28
Kamptidspunkt: 13. maj kl. 13.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste