Billede beskrivelse

Vaarst/Fjellerad går altid på banen for at få et resultat

08. juni 2024 kl. 11.30

Interview med Lasse Nymann før kampen mod IK Rosendal.

I skal møde endnu et tophold i næste spillerunde, når I møder IK Rosendal på udebane. Hvad forventer du af den kommende kamp?

- Vores indbyrdes møde med dem, siger alt om, hvad der venter os mod Rosendal. De er store favoritter, og endda med alt at spille for i toppen af rækken lige nu. Det bliver selvfølgelig en meget svær kamp, hvor vi skal indstille os på ikke at have bolden specielt meget.

Hvordan vil I undgå at løbe ind i endnu en øretæve, især efter det første opgør, hvor I tabte med 10-1?

- Vi skal have sat noget struktur på vores defensiv, der gør at de ikke kan løbe os over ende på samme måde som sidst. En 10-1 afklapsning sætter sine spor, men burde også være en motivation for at rette op på sådan et resultat.

Hvordan har I forberedt jer til denne kamp, og hvad vil være jeres strategi for at få et bedre resultat?

- Som sagt skal vi have stort fokus på vores defensiv samt vores ageren uden bold. Vi skal lægge noget af det, til tider, naive spil vi har vist, og vise noget modenhed. Det bliver svært, men vi går altid på banen for at få et resultat.

Hvilke elementer fokuserer I på at forbedre som hold for at håndtere stærke modstandere som IK Rosendal?

- Strukturen i vores organisation, er klart det element vi skal fokusere på i kampe mod dygtige modstandere.

Kampfakta:

Kamp: IK Rosendal - Vaarst/Fjellerad
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 29
Kamptidspunkt: 9. juni kl. 15.45

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste