Billede beskrivelse
Sport

Vaarst/Fjellerad er kanon effektive foran mål

07. maj 2023 kl. 16.45

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Lasse Nymann fra Vaarst/Fjellerad.

Tre point yderligere til kontoen, hvordan vil du beskrive jeres præstation i lokalopgøret mod LKB?

- Det var en meget tilfredsstillende præstation, som mindede meget om nogle af vores foregående kampe. Vi er kanon effektive foran mål, og denne gang med at par flotte hovedstødsmål. Stor ros til hele bagkæden, som igen får et clean sheet og holder LKB fra de helt store chancer gennem hele kampen.

Hvordan er du tilfreds med måden I fulgte jeres taktiske oplæg og hvad kunne I evt. have gjort bedre?

- Taktikken er efterhånden noget gutterne kan i søvne, da vi har nogle enkle men vigtige fokuspunkter, når vi snakker taktik. Lige nu handler det lige så meget om momentum for os, og vi skal gøre alt hvad vi kan, for at holde os inde i denne stime. Men mere konkret, gik vi helt frem og tvang deres midtstoppere til at tage nogle beslutninger, hvilket resulterede i et par bolderobringer højt i banen, og gjorde at de ikke kunne flytte spillet fremad. Vi blev ofte farlige, men vigtigst holdte vi dem langt fra eget mål, i store dele af kampen

Du beskrev at det svære ville blive at følge op på den flotte sæsonstart og vise I er et tophold, føler du I fik det bevist torsdag aften?

- Jeg synes netop, som du siger, at vi agerede som et tophold i torsdagens kamp. Vi gjorde det nødvendige og spillede kampen utrolig klogt og ikke mindst på vores præmisser. Rækken begynder også at tage form, og vi er bestemt ikke det eneste tophold i puljen. Der ligger meget arbejde foran os, men vi har skabt et solidt fundament og et godt udgangspunkt for resten af sæsonen.

Resultat:

Kamp: Vaarst/Fjellerad – LKB
Dato: 4. maj
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 28
Resultat: 2-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste