Billede beskrivelse

Utilgivelig 1. halvleg af Hjørring IF

17. august 2023 kl. 10.01

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Alexander Andreasen fra Hjørring IF.

Efter jeres 2-3 nederlag på hjemmebane mod Løgstør i sæsonens første kamp, hvordan vil I vurdere holdets reaktion på at komme tilbage og skabe spænding efter at have været bagud 0-3?

- Når man taber en kamp der skal vindes, så er det altid svært at være positiv. Især når vi spiller en utilgivelig 1. Halveg, hvor absolut ingen fik vist et godt niveau. Reaktionen var fremragende i 2. Halveg, hvilket kan bruges som en gnist til næste kamp mod Thisted. Efter kampen var 1. halvegs præstation dog altoverskyggende, men den må glemmes til næste kamp.

Hvordan ser I på kampen mod Løgstør som en læringserfaring, og hvordan vil I bruge jeres reaktion i anden halvleg til at styrke jeres præstation i de kommende kampe?

- Læringsmæssigt er der mange ting, i forhold til hvor vi står som hold og hvordan vi skal møde op til kamp. Vi lærte at vi skal stå langt skarpere til næste kamp, samt det faktum at hvis man møder op til en 1. halveg i 2. gear så bliver man straffet i Jyllandsserien. Bundniveauet skal hæves, og der er nogle taktiske ting som skal på plads.

Hvad ser I som de vigtigste elementer at fokusere på for at undgå at komme bagud med flere mål i fremtidige kampe og dermed give jer selv bedre muligheder for at vende kampen?

- Større koncentration og mere intensitet i duellerne. Træninger med fokus på at få alt det taktiske på plads. Vi skal minimere personlige fejl, hvilket var noget Løgstør var enormt effektive til at eksekvere på.

Efter kampen mod Løgstør, hvordan vil I arbejde på at opretholde den positive mentalitet og kampånd, som I viste i anden halvleg, i jeres fremtidige kampe?

- Heldigvis fik vi vist os fra en god side i 2. halveg, hvor mange fik vist deres niveau. Det gør selvfølgelig at troen er der. Vi skal bare vise at vi kan gøre det over en hel kamp.

Resultat:

Kamp: Hjørring – Løgstør IF
Dato: 12. august
Serie & Pulje: Jyllandsserien 2 Kreds 3
Resultat: 2-3

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste