Unge VHG/GS bygger holdet op – og er stadig ubesejrede efter otte kampe
Interview med Michael Madsen fra VHG/GS efter kampen mod Vodskov
Er du tilfreds med 2-2 hjemme mod Vodskov, eller føles det som pointtab?
- Både og. Jeg synes, vi skaber chancer nok til, at vi skulle have haft 3 point. Samtidig må jeg også rose Vodskov for at komme med en rigtig god plan og et hold, som virkelig kæmpede for det. De gjorde det meget svært for os.
Hvordan vurderer du jeres præstation over 90 minutter mod Vodskov?
- Vi startede rigtig godt og burde have lukket kampen i starten. Det får vi ikke gjort, og så kæmper Vodskov sig ind i kampen og sidder på sidste halvdel af 1. halvleg, hvor vi skal være glade for halvlegsresultatet. 2. halvleg foregår mest omkring Vodskovs felt, men vi er for uskarpe, når situationerne skal afgøres. Vi var generelt alt, alt, alt for langsomme i alt, hvad vi foretog os, og så havde vi svært ved at spille vores spil.
Hvad var det for nogle ting, der fungerede – og hvad skal forbedres fremadrettet?
- Bortset fra de to mål, vi indkasserer, synes jeg, at forsvaret står godt. Passivitet og langsom omtanke var årsagen til begge deres mål. Ellers var det kun opbakningen fra tilskuerne, der fungerede. Vi er nødt til at blive mere skarpe foran målet. Vi investerer rigtig mange kræfter i at angribe, hvilket sætter vores forsvar under pres, da mange er med fremme. De må være frustrerede over at se så mange store chancer blive misbrugt. Og så skal vi lære, at når kampene bliver lidt “bøvlede”, så skal man træde mere i karakter og investere mere i det hele. Der er nogle få, der gør det – men flere skal med i det. Det er et meget ungt hold, så det arbejder vi videre med.
Hvordan ser du på, at I stadig er ubesejret efter otte kampe i sæsonen?
- Henset til at vi bygger et nyt hold op, og 1. holdet vel aldrig har været yngre før, så tænker jeg, at det er okay. Når jeg sidder i min skuffelse over de uafgjorte kampe, skal jeg selvfølgelig lige minde mig selv om, at de er mega unge, og at der kommer udfald. Mine forventninger til dem er bare tårnhøje, fordi jeg ved, hvad de kan, og jeg ved, de VIL det. Så efter lidt betænkningstid er konklusionen nok, at jeg er stolt af gutterne og hvor langt, de er kommet.
