Billede beskrivelse

Uheldig situation kostede Dronninglund dyrt

07. juni 2023 kl. 06.50

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Jan Bisgaard fra Dronninglund IF.

I står tilbage med nul point efter kampen, hvilke ord vil du sætte på jeres præstation?

-Vi spiller en rigtig fornuftig kamp, som sagtens kunne have faldet ud til vores fordel, men det er vores lod i denne sæson. Det er en meget lige kamp hvor LKB kommer bedst ud af det første halvleg og bringer sig foran efter en uheldig aktion fra vores keeper. Her efter bølger det frem og tilbage uden de helt store chancer. Vi får rettet nogle ting i pausen omkring hvilke områder vi gerne vil ramme dem i og sidder faktisk på store dele af anden halvleg uden dog at veksle det til de helt store chancer. Resultatet var ikke godt, men præstationen kan vi tage med videre.

Hvad var det, som set med dine øjne afgjorde kampen og mener du kampens resultat er retvisende?

- Som skrevet var det en uheldig aktion fra vores keeper som giver dem målet. Det er uheldigvis en målmands lod, at de fejl man laver de giver som regel mål. Omvendt har han reddet os i andre situationer. Synes ud fra spil og chancer at et uafgjort resultat havde været retfærdigt, men der er ikke noget der hedder retfærdighed i dette spil.

Efter 3 uafgjorte kampe i streg måtte I som sagt gå fra banen med et knebent nederlag, hvordan kommer I op på hesten og henter 3 alt afgørende point mod Biersted i næste spillerunde?

Kravet er simpelt. Vi skal vinde de sidste 2 kampe og håbe at Skalborg ikke får flere sejre, så kan vi komme op på den plads der giver adgang til playoff kampene. Vi skal forsætte vores pasnings fodbold og øve os i at blive endnu bedre på bolden og så skal vi lære at være kyniske når chancerne de byder sig.

Resultat:

Kamp: LKB – Dronninglund IF
Dato: 2. juni
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 6
Resultat: 1-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste