Billede beskrivelse

Uffe Agerbo reflekterer over Støvrings præstation mod Aalborg Freja

20. februar 2024 kl. 19.02

Interview med Uffe Agerbo fra Støvring IF.

Træningskamp: Støvring - Aalborg Freja
Dato: Lørdag d.18/2
Resultat: 3-2
Målscorer i træningskampen: Malthe Frederiksen og 2 x Casper Henriksen

Hvordan vil du evaluere jeres præstation i træningskampen, og føler du, at resultatet afspejler din opfattelse af kampens forløb?

- Med indgang til uge 8 og dermed vinterferie for mange, var forventningerne ikke i top. Vi var naturligvis noget afbudsramt, men vi kunne mønstre et rigtig fint hold. Som producerede masser af chancer, som desværre ikke blev omsat til flere mål end de 3. Aalborg Freja havde også deres chancer, men en storspillende Oliver i målet, forhindrede dem i at score yderligere. Ud fra spil og chancer var det vist et retvisende resultat.

Hvad identificerer I som de mest positive aspekter fra træningskampen, og hvilke områder ser du potentiale for forbedringer i fremtiden?

- Med en del afbud til kampen, måtte vi starte med et helt nyt forsvar. De startende forsvarsspillere, havde inden denne kamp aldrig spillet sammen i forsvaret. Det var en opgave de løste på fremragende vis, hvilket lover godt. Vi havde til dagens kamp ændret lidt på vores formation, når vi var i boldbesiddelse. Det var medvirkende til at vi tilspillede os flere store chancer. 1. træningskamp er altid lidt speciel, da der stadig er noget rust, der skal “bankes af”. Det kom da også til udtryk i løbet af kampen, hvor vores spil bliver usammenhængende og lidt urytmisk i perioder. Som ventet er der mangler i boldomgangen, men jeg føler mig overbevist om, at det ser anderledes ud når turneringen starter.

Hvordan vurderer du jeres nuværende status efter denne træningskamp med henblik på at være klar til sæsonstarten, både med hensyn til kondition, taktik og spillestil?

- Jeg synes faktisk, at vi var i stand til at spille i et relativt højt tempo og virkede til at være fysisk ovenpå - det var meget opløftende. Vi ændrede lidt på vores taktiske udtryk offensivt, hvilket var medvirkende til at vi tilspillede os relativt mange chancer, det bliver spændende at se hvordan det ser ud når, vi bliver mere fortrolige med det efter de næste træningskampe.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste