Billede beskrivelse

Ubesejrede Farsø/Ullits leverede sæsonens måske stærkeste kamp

08. maj 2025 kl. 13.02

Interview med Kristoffer Nørgaard fra Farsø/Ullits IK efter kampen mod Hadsund

Følte du, at I var fem mål bedre end Hadsund i topbraget på hjemmebane?

- Bortset fra de første 10 minutter, synes jeg resultatet er meget fair.

Hvad lykkedes særligt godt for jer, som gjorde udslaget i det her opgør?

- Efter de første 10 minutter fik vi mere ro på bolden. Vi var dygtige til at spille os ud af deres pres og store energi. Vi lykkedes rigtig godt med dybdeløb ned gennem deres kæder. Sidst men ikke mindst startede Oliver A på venstre back og spillede en rigtig flot kamp.

Hvad siger du til at have slået et hul på fem point til nærmeste forfølger?

- Det er vi selvfølgelig rigtig glade for. Alle hold tager point fra hinanden. Men vi er ikke igennem første halvdel af sæsonen, så meget kan ske endnu.

Hvordan vil du sætte ord på jeres sæsonstart efter seks kampe og fem sejre?

- Helt vildt. Vi er oprykkere, ligger nr. 1 og er stadig ubesejret. Den store udfordring lige nu er at holde fokus og ikke tro, at tingene kommer af sig selv.
Derudover har vi trænere en hovedpine med at holde alle glade mht. spilletid og positioner. Men vi forsøger at være ærlige over for hinanden. Det er trods alt et luksusproblem.

Kampfakta:

Kamp: Farsø/Ullits IK - Hadsund
Serie & Kreds: Serie 1 Kreds 7
Resultat: 5-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste