Billede beskrivelse

Troen på at få den i kassen var i følge Mortensen nøglen

28. april 2025 kl. 11.33

Interview med Nikolai Mortensen fra Dronninglund IF efter kampen mod IFN

Hvorfor vandt I kampen mod IFN, og hvad var nøglen til sejren?

- Vi vandt, fordi vi blev ved med at tro på, at vi nok skulle få sparket en eller to af vores mange vanvittigt store chancer i nettet. Viljen og kvalitet blev den afgørende faktor, og måske lidt taktiske træk.

Var sejren fortjent, eller var der elementer, der kunne have ændret resultatet?

- Den var fuldt fortjent og burde have været meget større. De fik godkendt et mål, der ikke burde være blevet godkendt, og det var det eneste, der kunne have ændret resultatet.

Hvad tager I med ud over de 3 point fra kampen mod IFN?

- 90 rigtig stærke minutter, hvor vi giver meget, meget lidt væk i egen ende og skaber utrolig mange chancer. Vi skal fortsætte med det, vi har leveret i tre halvlege nu. Hvis vi kan tage det spil med videre, er vi godt stillet.

Hvordan vurderer du spillernes indsats i kampen?

- Utrolig skarp i stort set alt, hvad vi foretog os uden for Nørhalnes felt.

Kampfakta:

Kamp: IFN - Dronninglund IF
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 12
Resultat: 1-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste