Trods storsejr vil Hanstholm IF gerne hæve bundniveauet
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Poul Rotbøll fra Hanstholm IF.
I hiver endnu en sikker sejr i hus, hvordan vil du beskrive jeres præstation i kampen?
- Sikker vil jeg ikke kalde sejren, selvom vi vinder. Vores præstation de første 30 minutter, var ikke et hold med vores kvalitet værdigt, og vi kunne sagtens have været bagud med et par mål. Men heldigvis har vi rækkens bedste målmand, som redder os mange gange i løbet af kampen. De sidste 2/3 af kampen har vi bedre styr på det, og afgører kampen i løbet af 5-10 minutter på hver side af pausen med et par mål.
8-0 i de sidste par kampe, hvad er det som på nuværende tidspunkt fungerer så godt for jer?
- Jeg syntes det, at vi er gået over til at spille med 2 angribere, så vi får nogle flere folk med i feltet, lykkes meget godt. Også at vi er begyndt og vise skarphed foran mål, ved at sparke chancerne ind i kassen.
Føler du kampens resultat afspejler et retvisende resultat?
- Skulle resultatet have været mere retvisende, så skulle begge hold have scoret 2-3 mål mere, men det er stadig fuldt fortjent at vi vinder kampen.
Hvad skal der i den kommende periode arbejde på ude på træningsbanen?
- Vi skal simpelthen arbejde på at få et højere bundniveau, da vores præstation den første tredjedel af kampen var meget dårlig. Og havde det ikke været for vores målmand, så havde kampen fået et andet udfald. Og så skal vores boldomgang stadig blive bedre, da vi i nogle perioder af kampen ikke forvalter den del særlig godt, selvom både bold og bane også kunne have været bedre.