Billede beskrivelse

Trods nederlaget – Dronninglund viste vilje og gejst

31. marts 2025 kl. 16.00

Interview med Nikolai Mortensen fra Dronninglund efter kampen mod Hjørring AIK Frem

I tabte 4-1 til Hjørring AIK Frem i sæsonpremieren – hvad er dine tanker om kampens forløb og jeres præstation?

- Vi gav alt, hvad vi havde, men det var fortjent, at AIK Frem vandt. Vi havde et mål om at holde kampen i live så lang tid som muligt, og det lykkedes os. AIK Frem lukkede dog kampen med to scoringer til sidst, da vi satsede på at udligne uden held.

Hvad kunne I have gjort anderledes for at sikre jer et bedre resultat mod Hjørring AIK Frem?

- Vi skulle først og fremmest undgå så mange afbud, og så skulle vi ikke have foræret dem to mål på personlige fejl - et i starten af hver halvleg.

Hvordan var stemningen i omklædningsrummet efter kampen, og hvordan har spillerne taget nederlaget?

- Vi var selvfølgelig ærgerlige, fordi der var mulighed for at få noget med hjem, men vi vidste også godt, at vi forud for opgøret stod med dårligere kort på hånden end AIK Frem. Vi leverede en indsats, vi trods alt kan være bekendt, og det var også min fornemmelse, at spillerne havde den følelse.

Er der noget positivt, I kan tage med jer videre fra kampen?

- Vores vilje, vores gejst og vores løbevillighed. Rent fodboldmæssigt er det svært at tage noget med fra en bane, der var tæt på at være uduelig.

Kampfakta:

Kamp: Hjørring AIK Frem - Dronninglund
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 12
Resultat: 4-1

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste