Billede beskrivelse

Trods nederlag og nedrykning har Klitmøller IF-spillerne fået hår på brystet

23. oktober 2023 kl. 16.01

Interview med Cheftræner Martin Haahr fra Klitmøller IF.

I tabte den vigtige bundkamp til SGIF. Kan du beskrive kampen som helhed og de afgørende øjeblikke, der førte til nederlaget? Hvad var udfordringerne i kampen?

- En tæt kamp, hvor lige så godt kunne stå som vinder. Men marginalerne er ikke med os, mens de var med Svenstrup.

Hvorfor tror du, at SGIF trak det længste strå i kampen? Er der nogle styrker eller strategier, de implementerede, som gjorde forskellen?

- Begge hold havde overlevelse at spille for. Synes deres målmand redder dem en 3-4 gange som er forskellen.

Hvad kunne I have gjort anderledes for at ændre resultatet? Er der specifikke områder, I har identificeret som forbedringspotentiale?

- Med de 13 mand der spiller synes jeg bare det er skarpheden som mangler. Vi har selvfølgelig afbud på nogen vigtige spillere ligesom Svenstrup mangler stærke midtbane spiller.

Nederlaget betyder returbillet til Serie 2. Er du skuffet over jeres sæson, og hvad vil I tage med jer fra denne oplevelse for at komme stærkere tilbage?

- Jeg er ærgerlig over, at vi mangler skarpheden i de afgørende situationer i kampene. Jeg føler at vi har vist, at vi kan være med på niveauet. Omvendt kan man ikke forvente at skulle overleve i Serie 1, når vores stopperpar har været ude siden kamp 6 i sæsonen. Det positive er at vi har fået meget "hår" på bristet til vores unge spillere, samtidig har vi nu en erfaring i hvad det kræver for, at være med i Serie 1 som for os er "Superligaen". Vi må arbejde videre på fundament som er lagt og så skal vi nok få sat noget godt sammen.

Resultat:

Kamp: SGIF – Klitmøller IF
Dato: 21. oktober
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 7
Resultat: 1-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste