Billede beskrivelse

Trods nederlag: Biersted holder fast i fremgang og kampånd

18. april 2024 kl. 19.31

Interview med Jens Kristian Sørensen fra Biersted efter nederlaget.

Efter det tredje nederlag i sæsonen, hvordan evaluerer du holdets præstation i kampen mod Hjørring IF?

- Spillerne leverede en fin præstation på trods af den kraftige blæst. Vi synes egentlig det var en meget lige kamp, som vi måske havde fortjent at få et point i. Det er altid lidt ærgerligt, når det er et straffespark der bliver kampafgørende. Vi fik efter en vaklende start langt et godt pres på dem og fik udnyttet medvinden i første halvleg til at få et par gode muligheder.

Hvad mener du er årsagen til det negative resultat, og hvad kunne holdet have gjort anderledes for at ændre udfaldet af kampen?

- Vi skulle måske have presset endnu højere fra starten af kampen, mens vi havde medvinden. De havde desuden en stærkt spillende Casper Knudsen på midtbanen, som kom til en del afslutninger, hvilket også kastede 2 mål af sig, og vi havde generelt svært ved at styre ham. Vi havde også et par gode chancer i starten af anden halvleg, som vi desværre ikke formåede at få sparket i kassen. Samtidig blev vi ramt af 3 skader i løbet af kampen, så vi havde ikke nogle indskiftningsmuligheder i de sidste 20 minutter af kampen.

Hvordan påvirker de tre nederlag holdets moral og tro på resten af sæsonen, og hvad vil I gøre for at rette op på situationen?

- Resultatmæssigt kunne det selvfølgelig ikke have været værre, men spillemæssigt er der forsat fremgang, og det er det vi skal bygge videre på. Vi er sikker på at der snart ligger nogle point og venter på os, hvis vi bliver ved med at udvikle os som hold og kæmpe alt hvad vi har lært.

Hvordan vil I bruge erfaringerne fra disse kampe til at forberede jer til de kommende kampe og vende den negative trend?

- Vi er bevidste om, at pointene ikke komme af sig selv. Vi skal have arbejdshandskerne på og klø på til både træning og kamp for at få vendt den resultatmæssige negative stime.

Kampfakta:

Kamp: Hjørring IF - Biersted
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 12
Resultat: 2-1
Målscorer: Lukas Vad

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste