Trods intet på spil viser Støvring IF karakter i 1-0 sejr
Interview med Uffe Agerbo fra Støvring IF.
Hvordan vil du beskrive holdets præstation i den sidste kamp på udebane mod Hornum IF, hvor I vandt 1-0, og ingen af jer havde noget på spil, da jeres skæbner var afgjort?
- Selvom vi forsøgte, at holde fokus og seriøsitet med henblik på den kommende sæson, så bar kampen præg af, at ingen af de to hold havde noget at spille for. Vi manglede energi og intensitet - særligt i 1. halvleg. Vi fik en god snak i pausen og fik tilført mere gejst og energi i 2. halvleg og endte med at score kampens enlige mål i en chancefattig kamp.
Hvordan oplevede du stemningen og spillets intensitet blandt spillerne, når der ikke var noget på spil i kampen?
- Som nævnt så fandt vi ikke rette spændingsniveau i 1. halvleg, men 2. halvleg var godkendt…
Hvad var fokusområderne for jer som hold i denne kamp, hvor I allerede vidste, at sæsonens placering var afgjort?
- Vi brugte kampen, som forberedelse til efterårssæsonen. Planen var egentlig, at vi ville have testet en anden formation i 2.halvleg, men det valgte vi ikke at gøre, da vi ikke var tilfredse med vores udtryk i 1.halvleg. Så vi holdt fast i vores normale formation og endte med at slutte fornuftigt af.
Hvordan vil I bruge denne kamp som en del af jeres forberedelse til den kommende sæson, og hvad vil være jeres mål og ambitioner fremadrettet?
- Vi kunne konstatere, at det kræver 100% fra alle hvis vi vil komme fra kampene med det udtryk som vi ønsker…Det er altid dejligt at sejre og vi gik fra kampen med smil på læben og 3 point på kontoen. Vi har brugt de sidste par kampe til at integrere nye spillere på holdet. Igen viste Graversen(u19-spiller) sit høje niveau sin berettigelse på 1.holdet. For 2. kamp i træk løb han med stemmerne. Vi har stadig et mål om at udvikle holdet og vores spillestil og være med i den sjove ende af tabellen i efterårsturneringen. Nu trænger alle til en velfortjent pause, men vi glæder os allerede til nye udfordringer efter sommerpausen.