Trods chokstart vinder Løgstør IF fortjent over Aars IK
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Jesper Frederiksen fra Løgstør IF.
Hvordan oplevede du kampen mod Aars IK, hvor I endte med at vinde 4-1?
- En meget tæt 1. halvleg, hvor Aars kommer godt fra start mens vi får ædt os stille og rolig ind i kampen. I 2. Halvleg synes jeg vi er bedre end Aars til både at skabe chancer og score på dem.
Hvad skete der under chokstarten, hvor Aars IK scorede mod jer?
- Vi er lidt uafklarede i vores clearinger og det udnytter Aars flot til at komme foran.
Hvordan føltes det at udligne på et straffespark og derefter køre sejren hjem?
- Det er altid dejligt at score mål, og endnu dejligere at vinde fodboldkampe. Samlet set en rigtig god mandag aften for JS i LIF.
Mener du, at jeres sejr var fortjent, og hvad var det, der gjorde forskellen i kampen?
- Ja, jeg synes sejren var fortjent. Der stod 1-1 i pausen, men jeg synes vi bliver farligere end Aars i 2. halvleg og skaber de chancer der skal til for at vinde.