Billede beskrivelse

Tro på tre point mod Hjørring IF - Toft & Co klar til kamp

15. august 2024 kl. 20.38

Interview med Rolf Toft fra Brønderslev IF før kampen mod Hjørring IF.

Efter en nedrykning fra Serie 1 skal I nu spille i Serie 2. Hvordan har forberedelserne været op til sæsonstarten, og hvad har været jeres fokusområder i træningen?

- Det har været en smule turbulent, hvor vi har mistet 5-6 spillere, så vi har skulle spille nogle nye spillere ind på holdet.

Hjørring IF tabte deres første kamp med 6-0 til Asaa/Hjallerup. Hvordan planlægger I at udnytte denne situation og gribe kampen an for at sikre tre point på udebane?

- Det er svært at vide hvilke spillere Hjørring kommer med på fredag, så den kamp tror jeg ikke vi skal ligge for meget i. Vi kommer til at jagte de 3 point, med en god organisation og offensiv fodbold.

Hvad forventer du af kampen mod Hjørring IF, og hvordan vurderer du deres styrker og svagheder efter deres seneste nederlag?

- Jeg tror som sagt ikke der skal ligges for meget i Hjørrings seneste kamp, og vi ved ikke så meget om Hjørring, men Hjørring plejer at stå for godt offensivt spil.

Hvordan er stemningen i truppen før denne vigtige første kamp i Serie 2, og vil alt andet end tre point være en skuffelse for dig?

- Stemning er rigtig god i truppen, og der er blevet taget godt i mod de nye spillere, så det bliver spændende at se holdet i aktion. Vi jagter selvfølgelig de 3 point, men det vil ikke være en skuffelse ikke at tage 3 point.

Kampfakta:

Kamp: Hjørring IF - Brønderslev IF
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 12
Kamptidspunkt: 16. august kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste