Træningen kombinerer fitness og spil på kunstgræs
Interview med Mads Jensen fra Hadsund
Har I sagt farvel til nogle spillere siden efteråret?
- En enkelt spiller har trukket stikket fra fodbold i en periode. Ellers er det status quo i truppen.
Er der kommet nogle nye spillere, og har de fundet sig godt til rette i klubben? Samt er der nogle unge spillere i klubben, der står foran deres gennembrud?
- En enkelt ny spiller er kommet ind omkring første holdet. En ung gut fra egen avl, hvilket er i tråd med klubbens filosofi, at de unge spillere skal fastholdes i klubben og have chancen, hvis de gør en indsats.
Hvordan vurderer I jeres hold i forhold til efteråret – er I stærkere, svagere eller på samme niveau?
- Spiller for spiller er vi som sagt mere eller mindre status quo, men holdmæssigt håber jeg, vi kommer forstærket ud efter en god preseason.
Hvordan har træningen været indtil videre? Er I kommet godt fra start?
- Træningen har været en kombination af fysisk træning i det lokale fitnesscenter og træning på kunstgræsset. Nu går vi på kunstgræs hver eneste træning, så vi håber, at grundformen så småt er lagt, og til weekendens træningslejr skal der kigges på nogle små detaljer i spillet, som kan gøre en forskel i tætte kampe.