Billede beskrivelse

Tornby vil bide sig fast i Serie 2

21. april 2023 kl. 11.13

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Tornby IF-træner Morten Kjær

Næste spillerunde banker på døren, er I klar til den opgave og hvad er succeskriteriet for jer?

- Vi er altid klar. Kampen i Strandby bliver en både vanskelig, men også vigtig en af slagsen. Vi mødte SEIF i en af vore træningskampe, hvor vi blev sendt hjem med et nederlag på 4-1 i en kamp, hvor vi ikke formåede at skabe ret meget. I det hele taget har vi haft svært i opstarts facen ved at skabe lige så mange store chancer, som vi gerne ville, men jeg synes, at vi har gjort fremskridt på den front i vore seneste kampe. Og mens vi endnu besidder rekorden for puljens største sejr, skal vi også huske at prale af det. Med vores ambition om at bide os fast i rækken, skal vi ud at have point, og gerne tre af slagsen. Vi har bestemt respekt for SEIF, men også modet til at spille op imod dem.

Hvordan er den fysiske tilstand i truppen og har I mulighed for I stærkeste opstilling?

- Vi har en smal trup og er derfor selvsagt sårbare over for skader og fravær i det hele taget. På skadeslisten har vi et par virkelig irriterende småskader og dermed tvivlsomme spillere, mens Kasper Nielsen ikke forventes at blive klar. Derudover har vi været ramt af lidt sygdom, som dog nu synes at være på tilbagetog.

Hvad er dit kendskab til jeres modstander og hvordan vil du beskrive dem som hold?

- Vi har, som nævnt, mødt dem i en træningskamp, hvor vi må erkende, at de havde godt styr på kampen. De er fysisk stærke med et godt tempo i spillet og gode offensive kræfter, som vi skal være meget opmærksomme på. Jeg er overbevidst om, at SEIF’ selvforståelse, med rette, rækker til noget andet end den start, de har fået på turneringen. Vi må forvente at komme op mod et hold, som er yderst indstillet på at tage deres første sejr på torsdag.

Er du tilfreds med jeres sæsonstart med 4 point i de første 3 kampe?

- Vi er, som sådan, tilfredse med pointhøsten, om end de måske er faldet lidt anderledes, end man måske på forhånd havde forestillet sig. De forestillinger var, for vores vedkommende, som nye i rækken, fortrinsvis baseret på resultater og stillinger fra den tidligere sæson. Men som stillingen ser ud nu efter de første runder, er der ikke meget af det, man har kunnet regne med.

Optakt:

Kamp: SEIF – Tornby
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 12
Kamptidspunkt: 13. april kl. 18.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste