Billede beskrivelse

Tornby-træner: "Vi spiller faktisk nogenlunde lige op med Flauenskjold"

13. juni 2023 kl. 17.30

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Morten Kjær fra Tornby IF

I står tilbage med nul point efter kampen, hvilke ord vil du sætte på jeres præstation?

- Vi spiller faktisk nogenlunde lige op med Flauenskjold i første halveg og har lige så mange, hvis ikke flere, chancer end de har. Men som i flere andre kampe har vore modstandere været mere kyniske og skarpe foran mål end vi, og det var også tilfældet her. Bagud med 2-0 ved pausen var planen fortsat, som i første halveg, af forsøge at trække tempoet ud af Flauenskjolds spil og håbe på en reducering. Men med målet til 3-0 ti minutter inde i anden halveg var kampen reelt afgjort.

Hvad var det, som set med dine øjne afgjorde kampen og mener du kampens resultat er retvisende?

- Flauenskjold er et bedre hold end vi. De er rykket op, vi er rykket ned. Vores chance var at trække tempoet ud af kampen og satse på en kontra eller tilfældig scoring. Resultatet synes vi er retvisende, omend cifferne kunne have været anderledes.

Med nederlaget er I stadig på sidstepladsen og må tage turen ned i Serie 3, er du overrasket over det ender sådan?

- Nej, overrasket er vi ikke. Vi er heller ikke skuffet, med vi er ærgerlige. Vi var klar over, at overlevelse ville blive en vanskelig opgave i en serie 2 kreds med flere stærke hold. På trods af nedrykningen kan vi glæde os over at have været inde i kampen helt til og med næst sidste spillerunde og har således spillet vigtige kampe hele sæsonen. Vi returnerer til serie 3, rundet af hurtigere spil og hårdere nærkampe, og er klar til igen at forsøge at præge rækken.

Hvad skal I arbejde med på træningsbanen i den kommende periode, så I alligevel er klar til sæsonens sidste kamp?

- Vi har to træninger tilbage, og fokus skal primært være på, at vi ikke stempler ud endnu, men forbereder os og sætter os op til den sidste vanskelige udekamp mod Nørhalne.

Resultat:

Kamp: Tornby IF – Flauenskjold IF
Dato: 10. juni
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 12
Resultat: 0-5

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste