Billede beskrivelse

Tornby IF-træner betragter Hjørring som rækkens på nuværende tidspunkt bedste hold

02. juni 2023 kl. 18.15

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Morten Kjær fra Tornby IF.

I møder på udebane et Hjørring IF-mandskab der pludselig har vind i sejlene, hvem ser du som favorit til kampen og hvorfor?

- Ja, man må mildest talt sige, at Hjørring har fået vind i sejlene. Jeg har set deres seneste kampe og betragter dem som rækkens bedste hold i øjeblikket, hvilket også understøttes af de seneste resultater. Ikke blot har de taget point fra alle topholdene, de har også leveret flot fodbold. Vi kommer med to nederlag i bagagen, så endnu engang synes vi ikke, det er svært at pege på vores modstander som favorit.

Med ovenstående i baghovedet, hvordan vil I så gribe kampen an?

- Vi skal forsøge at dæmme op for Hjørrings hurtige og gode positionsspil, særligt omkring den offensive del af midten, hvorfra mange af deres chancer opstår. Samtidig er det vigtigt, at vi får vore egne offensive kræfter bragt i spil, så vi ikke kommer under konstant pres. Og så skal vi ganske enkelt spille op til vores allerbedste, for at få point mod HI, hvis de fortsætter det spil, vi har set de seneste uger.

Før de sidste 3 kampe i sæsonen ligger I på sidstepladsen efter Sulsted IFs sejr tirsdag, hvordan ser du jeres chancer for at overleve, når du ser på jeres slutprogam?

- Gennem sæsonen har det set bedre ud, end vi havde turde håbe, men med knebne nederlag i de seneste to kampe, som vi burde have vundet, ser det nu rigtig svært ud for os. Vi mangler rækkens pt 3 stærkeste hold, Hi, Flauenskjold og Nørhalne, og netop som vi troede vores skadeshelvede var slut, fik vi igen to af vores nøglespillere på listen i weekendens kamp. Men uanset hvad kan det selvfølgelig lade sig gøre at overleve. Vi kan selv afgøre det. Det kræver vilje, koncentration og så nok også lidt held – vi synes, det er vores tur.

Kampfalkta:

Kamp: Hjørring IF – Tornby IF
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 12
Kamptidspunkt: 3. juni kl. 16.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste