Tornby IF tæt på sensationelt comeback
Interview med Lasse fra Tornby IF efter kampen mod Østervraa IF
I var tæt på et stort comeback – føler du, at I skulle have haft point?
- Ja det synes jeg bestemt vi skulle have haft, hvis endda ikke alle 3 point. Østervraa havde bolden mest, men vi havde flere chancer over hele kampen, som vi med lidt mere held får scoret på.
Hvad gjorde forskellen i kampen, siden I kom bagud 3-0?
- De 2 første mål de får er lidt ud af ingenting, hvorimod det 3 mål er en suverænt angreb de får sat sammen. Dertil scorer vi desværre ikke på vores chancer før sent i kampen, hvor kampen til sidst blev meget spændende.
Hvad kan I tage med fra slutningen af kampen til de kommende opgør?
- Jeg synes faktisk ikke kun det er slutningen af kampen vi kan tage med videre. Jeg synes vi igennem de 90 minutter arbejder sten hårdt for hinanden og gør det svært for vores modstander.
Hvordan var stemningen på holdet efter den dramatiske afslutning?
- Vi er selvfølgelig trætte af vi ikke får udlignet til allersidst, hvor vi har chancen til det. Dertil føler vi, at vi er med i hele kampen og det er bare ærgerligt, at det ikke i det mindste ender ud i et point.