Billede beskrivelse

Torben Zefting: – Vi skal dø med støvlerne på hver eneste gang

05. juni 2025 kl. 10.02

Interview med Torben Zefting fra Hornum IF før kampen mod SGIF

SGIF jagter oprykning – I kæmper for overlevelse. Hvilken type kamp forventer du?

– Det ved jeg nu ikke, om de gør, men vi jagter i hvert fald overlevelse. Så det bliver nok en taktisk låst kamp for begge hold. Men kommer der et hurtigt mål til et af holdene, så tror jeg, det bliver en sjov kamp at være en del af.

Hvordan vil I forsøge at tage point med hjem fra en svær udekamp mod et tophold?

– Ja, det er et must, så vi går ind til kampen med tanken om, at vi skal opnå i stedet for at undgå. Men det bliver ikke en dans på roser – det er virkeligheden for os.

I har tre kampe igen og ligger á point med Sønderup/Suldrup – hvordan vil I sikre jer over stregen?

– Vi må gøre vores ting og så levere gode præstationer i de sidste kampe. Det kommer til at kræve flere point enten at overhale Suldrup eller lande på playoffpladsen.

Hvad skal lykkes for jer, hvis I skal hente vigtige point i den her fase af sæsonen?

– Vi skal dø med støvlerne på – hver eneste gang.

Kampfakta:

Kamp: SGIF – Hornum IF
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 14
Kamptidspunkt: 6. juni kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste