Billede beskrivelse

Torben Zefting: – Status quo. To kampe tilbage alt at spille for

10. juni 2025 kl. 18.02
Opdateret 11. juni 2025 kl. 11.21

Interview med Torben Zefting fra Hornum IF efter kampen mod SGIF

Hvordan oplevede du kampen, og var 4-0-nederlaget fair i forhold til spillet?

- Fortjent, at Svenstrup vinder, men 4-0 lyver. Vi var ikke så dårlige, at vi skal tabe med fire mål. Vi er egentlig okay i den første halve time, men så løber vi ind i en lavine af uheld, dårlige dommerbeslutninger og koncentrationssvigt.

Hvilke svagheder blev I straffet for, og hvordan vil I rette op på dem?

- Vi bliver primært straffet, fordi spillerne ikke holder de aftaler, som jeg tydeligt italesatte i omklædningsrummet. Alle fire mål kommer i områder, hvor jeg brugte tid på at forberede dem på netop disse ting. 

Hvad tager I med jer fra kampen til de vigtige resterende kampe?

- At de ikke scorer på deres store og oplagte chancer, og vi til gengæld også har rigeligt med kæmpechancer, vi brænder. Sådan en kamp som i går handler også bare om held – de greb de chancer, der kom, når vi var i undertal (af uforklarlige grunde), og vi taber hovedet. Dommerpræstationen er ikke en undskyldning for, at vi tabte – det er selvforskyldt. 

Hvordan påvirker nederlaget jeres chancer for at undgå playout?

- Status quo. To kampe tilbage – alt at spille for.

Kampfakta:

Kamp: Svenstrup GIF – Hornum IF
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 14
Resultat: 4-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste