Billede beskrivelse

Topscorerrollen delt mellem tre IF Skjold Sæby-profiler

13. november 2024 kl. 15.01

Interview med Nikolaj Dorff fra IF Skjold Sæby efter sæsonafslutning

Hvilket hold har overrasket mest i rækken, og hvad tror du, har været nøglen til deres succes?

- Det åbenlyse er at pege på oprykkerne. Jeg vil gerne anerkende at det er en særlig præstation at rykke op, og i dette tilfælde har rækken været leveringsdygtige i to oprykkerhold. Det kræver et solidt niveau over 14 kampe, en god plan, lidt held samt kvalitet i truppen at opnå en oprykning. Her vil jeg gerne ønske Vejgaard B og Aalborg KFUM tillykke med oprykningerne.

Er der et hold, du mener kunne have præsteret bedre, og hvad tror du, der har forhindret dem i at nå deres mål?

- Jeg har meget stor respekt for mine trænerkollegaer og alle holdene i puljen. Det er derfor ikke op til mig, at evaluere andre holds præstationer offentligt. Det har de helt sikkert nogen gode interne processer for i klubberne.

Hvis du ser tilbage på sæsonen, er der noget taktisk, du ville have ændret, hvis du fik muligheden?

- Nej..

Er der en spiller på jeres hold, som virkelig har overrasket positivt i løbet af efteråret?

- Af frygt for at dræbe spændingen til årets afslutningsfest i weekenden, vælger jeg at svare, at vi har haft flere spillere som har overrasket positivt i løbet af sæsonen.

Hvem blev topscorer for jer i efteråret, og hvor vigtig var hans indsats for jeres samlede præstation?

- Alle på holdet er vigtige, men mål afgør fodboldkampe og det er derfor afgørende have spillere der kan sparke Bolden i kassen på vores chancer. Topscorerværdigheden deles for efteråret mellem Jakob Mølby, Noah Berthel og Mini med 4 mål hver. Vi har gennem sæsonen haft 10 forskellige målskytter, hvilket er flere end sædvanligt for os. Det ser vi som noget meget positivt.

Hvis du skulle udnævne "Efterårets spiller" hos jer, hvem ville du pege på, og hvad har han tilført holdet?

- Afsløres til afslutningsfesten som venter lørdag d. 9. november

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste