Billede beskrivelse

Top 2 er stadig muligt for Støvring IF

15. oktober 2024 kl. 07.48
Opdateret kl. 09.33

Interview med Uffe Agerbo fra Støvring IF efter kampen mod SGIF.

Hvordan vil du opsummere kampen, hvor I tabte 2-1 til SGIF?

- Sjældent har jeg været så skuffet efter en kamp. Ikke over spillernes præstation men over kampens resultat… Vi spiller vel den bedste 1. halvleg i min tid som Støvring træner. Vi har det rette spændingsniveau, sikker i alle duellerne og truer halvlegen igennem fra flere positioner. Vi tilspiller os flere gode chancer, men flot målmandsspil fra SGIFs målmand og manglende skarphed gjorde, at vi først fik hul på bylden efter 30 minutter. Desværre havde SGIF x-faktor i deres anfører Mikkel Raffn…inde i overtiden af 1. halvleg udlignede han på egen hånd til 1-1. 2. Halvleg blev en mere tæt affære, som igen skulle afgøres Af en genialitet fra SGIFs anfører, som bankede bolden op under overliggeren udenfor vores målfelt ca. halvvejs inde i halvlegen. Her forinden var vi blevet snydt for et klokkeklart straffespark, da vores Ulrik bliver nedlagt i feltet, til alles undren forblev dommerens fløjte tavs. Vi ændrede formation og satsede til sidst og kommer igen frem til et par gode muligheder og stolpen kom i vejen. SGIF har ligeledes et skud på overliggeren i slutningen af kampen. Det var bare en af de dage, hvor marginalerne ikke var på vores side…

Hvad var de afgørende faktorer, der kostede sejren i denne kamp?

- Vi havde ikke marginalerne med os og så må man sige, at SGIF har spillere, som kan afgøre tingene på egen hånd. Jeg tør slet ikke tænke på hvor stærke de bliver, når de får alle spillere klar. Ifølge deres træner manglede de 9 spillere på dagen, voldsom bredde de et i besiddelse af!!!

Hvilken betydning har nederlaget for jeres mål om at nå Top 2?

- Det er klart at et nederlag ikke gjorde det lettere for os at spille os ind i top 2. Som tidligere nævnt har vi nået vores målsætning om overlevelse, så er resten bonus herfra. Vi vil spille de næste to kampe som finaler, så må vi se om det rækker til top 2.

Hvordan vil I bruge erfaringerne fra denne kamp i jeres kommende opgaver?

- Hvis vi finder det rette spændingsniveau, så er vi i stand til at spille på et meget højt niveau. Vi vil forsøge at præstere på samme niveau i de næste par kampe, så skal vi bare få sat kniven ind når vi har momentum og afgjort tingene.

Kampfakta:

Kamp: Støvring IF - SGIF
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 14
Resultat: 1-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste