To lottomål vendte op og ned på Hornums kamp mod Aalborg Chang
Interview med Torben Zefting fra Hornum IF efter kampen mod Aalborg Chang (1)
Hvordan oplevede du kampen mod Aalborg Chang, hvor I måtte se jer slået med ét enkelt mål?
– Jeg oplever det som vores bedste kamp i sæsonen, målt på indsats og chancer. Det burde klart have været en sejr til os. Jeg nåede igennem hele følelsesregisteret, fra glæde og stolthed til massiv skuffelse og forundring.
Følte du, at I havde spillet og chancerne til at få noget med fra opgøret?
– Ja. Klart til 3 point.
Hvorfor blev det netop de små marginaler, der afgjorde kampen til gæsternes fordel?
– De var sgu bare svineheldige med de mål, de laver. To lottomål – jeg kan ikke mindes at have prøvet noget lignende som træner.