Tilskuernes opbakning booster Bælum/Solbjerg spillerne
Interview med Danny Jensen fra Bælum/Solbjerg efter kampen mod Vorup FB.
Hvordan vil du beskrive kampen mod Vorup FB, og hvad var nøglen til at hente et 2-2 resultat?
- Et lidt underligt kampforløb, hvor vi gerne ville have stået med 3 point. Vi var klart bedst i første halvleg, hvor vi sad tungt på begivenhederne, men desværre ikke formåede at udnytte spilovertag og chancer. Topscorer Nicolai Danmark sparkede os flot i front, med Vorup fik udlignet inden pausen, efter en situation hvor alle på stadion mente vi burde have haft en frispark. I anden halvleg var det Vorup der kom bedst ud, og de bragte sig også foran 2-1, men efter et tungt pres i slutningen af kampen, fik vi udlignet efter 80 minutter. Set over 90 minutter var resultatet nok fair nok, men ærgerligt at vi ikke fik lukket kampen i første halvleg.
Var der en særlig faktor eller strategi, som bidrog til jeres præstation i kampen?
- Før kampen havde vi talt en del om kynisme i felterne, og vi var klart mere kyniske i vores forsvarsspil i denne kamp, stadig savner jeg lidt mere effektivitet på sidste tredjedel af banen, men det arbejder vi videre på.
Hvordan påvirkede tilskuernes opbakning holdets præstation på banen?
- Det var rart at se en fyldt tribune på Blue Heart Arena i skønt solskin, og som altid var tilskuernes opbakning et kæmpe boost for spillerne.
Hvordan vil I bruge dette resultat til at bygge videre på i de kommende kampe?
- Vi har vist at vi kan være med i denne række, så vi klør ufortrødent videre, og håber der snart venter os en sejr.