Tidligt mål sikrede sejren mod Gug
Interview med Mikas Seerup fra FFI efter kampen mod Gug.
Hvordan føltes det at tage en så vigtig sejr og lukke ned for Gug?
– Det er meget tiltrængt at få 3 point. Vi har haft rigtig mange kampe hvor vi følte vi skulle have point, og så får vi 3 point i en kamp, vi måske ikke skulle have haft 3 point gavner holdet.
Hvilke momenter i kampen mente du var afgørende for, at I kunne tage de tre point?
– Et tidligt mål fra vores målkonge afgjorde kampen, og så var vi bare kompakte og disciplineret i vores forsvarsspil.
Kampen var tæt. Hvordan holdt I fokus i de afgørende situationer?
– Vi fokuserede på at være kyniske i forsvarsspillet og så køre de omstillinger som vi er ret skarpe til med hurtige folk oppe foran, hvilket også resulterede i kampens eneste mål.
Hvordan vil du beskrive holdets generelle indsats mod Gug?
– Det var en arbejdsindsats sejr. Ikke særlig velspillende, men der blev arbejdet for det. Så havde vi en rigtig skarp keeper på mål, som havde rigtig mange gode og vigtige redninger og indgreb.