Billede beskrivelse

Thisted vil vaske Vejgaard-plet af mod Farsø/Ullits IK

16. maj 2023 kl. 06.02

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Frederik Olsen, Træner Thisted FC.

Hvilken følelse står du tilbage med efter de 90 minutter og nederlaget mod Vejgaard B?

- Ej der er ikke nogen tvivl om, at jeg er virkelig skuffet. Vi havde sat næsen op efter væsentligt mere, men vi må bare erkende, at se over alle 90 minutter, så var Vejgaard det bedste hold på dagen.

Du frygtede før kampen at Vejgaard B ville komme med 180 km/t, føler du også det var tilfældet, eller hvad var det som gjorde I tabte kampen så stort?

- De kom i det høje pres vi forventede, men egentlig synes jeg vi er bedst i største delen af første halvleg. De scorer et super flot 2. mål, et saksespark, som jeg tænker VB spilleren ikke gør hver weekend. Vi taber kampen i anden halvleg. Tingene bliver på Vejgaards præmisser og så må jeg bare erkende, der er de bare de bedste i rækken til det de gør, stort cadeau.

Hvilke positive elementer kan du tage med dig fra kampen til trods for nederlaget?

- Vi kommer godt fra start, får scoret et flot mål og giver den egentlig gas. Derudover lærer vi meget af anden halvleg, vi skal være mere cool, vise mere hår på brystet og være stærkere i de afgørende facetter af kampen.

Resultat:

Kamp: Vejgaard B – Thisted FC
Dato: 13. maj
Pulje: Jyllandsserien 2 Kreds 3
Resultat: 4-1
Målscorer i kampen: 0-1, Nikolaj Rahbæk

En ny kamp venter allerede om få dage, hvorfor skal man forvente I tager de tre point mod Farsø/Ullits?

- Vi skal vaske Vejgaard kampen væk og heldigvis kommer der en kamp på onsdag. Vi skal være vilde dyr, sulten efter at gøre tingene ordentlig. Jeg forventer vi moser fuldstændig igennem, ellers er det det forkerte vi bruger tid på.

I vandt sæsonens første opgør med 3-0, hvad kan I tage med jer fra den kamp til denne?

- Der er vel kun de 3 point. Kampen blev spillet på kunst, der er løbet meget vand under broen siden. Vores pasningsspil var super flot, det tager vi med.

Hvad bliver de 3 vigtigste faktorer der skal fungere for at I vinder kampen og hvorfor vælger du at pege på disse?

- Parathed, ærgerrighed og vildskab. Vi skal have vasket noget væk og vise noget andet. Alle skal ud at bevise noget og jeg glæder mig.

Kampfakta:

Kamp: Thisted FC – Farsø/Ullits IK
Dato: 17. maj kl. 19.15

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste