Billede beskrivelse

Thisted-træner forventer målrig søndag

28. september 2023 kl. 10.00

Interview med Thisted FC træner Frederik Olsen.

I møder Aalborg Chang. Hvem ser du som favorit i den kamp, hvis du skulle vælge?

- Det er vel en 50/50 kamp. Måske med en my skubbet over på os, fordi vi spiller hjemme og pt ligger nummer 1. Det er dog meget, meget tæt.

Første opgør mellem jer endte med hele 8 mål efter resultatet 4-4. Forventer du, at kampen igen bliver målrig, eller tror du på en mere defensiv affære denne gang?

- Jeg tror det er vanvid, hvis vi regner med en 8 måls kamp igen. Jeg er dog ikke i tvivl om, at der kommer mål, det er den her pulje jo garant for. Begge hold vil gerne frem over stepperne, så jeg tror ikke på en defensiv affære på søndag.

Hvordan vil I forsøge at sikre jer 3 point i kampen mod Aalborg Chang, og er der specifikke taktikker eller strategier, I vil fokusere på?

- Vi har haft stor fokus på deres høje presspil. Det overraskede os gevaldigt deroppe, så det skal vi være klar på kan ske igen. Derudover møder vi bare et kanon hold, jeg glæder mig helt vildt til på søndag. Derudover skal vi fortsætte med at bygge på vores offensive spil, det er ustyrligt for tiden.

Hvad er jeres overordnede mål og planer for kampen, og hvad tror du, der skal til for at opnå det ønskede resultat?

- Vi skal vinde den kamp. Vigtigheden af kampen for begge mandskaber på søndag, kommer til at skinne igennem.

Kampfakta:

Kamp: Thisted FC – Aalborg Chang
Serie & Pulje: Jyllandsserien 2 Kreds 3
Kamptidspunkt: 1. oktober kl. 15.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste