Billede beskrivelse

Thisted-træner: "Det kan være at 7 point er nok"

01. juni 2023 kl. 06.30

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Frederik Olsen, træner Thisted FC

I møder på udebane FFI, hvem ser du som favorit til kampen og hvorfor?

- Jeg ser os have favoritværdigheden. Dette er taget ud fra sidste kamp vi spille mod Frederikshavn og tabellen. Jeg synes vi er i en god periode og i øjeblikket er vi at finde på 2. pladsen, så vi skal ud at vise, hvorfor vi er et tophold.

Med sejren over frisk i erindring, hvordan vil I så gribe FFI-kampen an?

- Vi vil gå ud og tage fat i kuglen, presse spillet så langt frem på banen og derefter have tålmodigheden til at kunne lirke Frederikshavn op. Vi skal være knivskarpe i felterne. Sidste gang så vi, at giver vi Frederikshavn chancen, jamen så scorer de.

Hvordan er den fysiske tilstand i truppen og har I mulighed for I stærkeste opstilling?

- Den er rigtig god. Lige pt har vi kun én enkelt skade og folk er fitte, så det kunne nærmest ikke passe bedre. Vi kommer i en rigtig god forfatning.

Hvor mange point mener du I skal hente i de sidste 3 kampe for at bibeholde 2. pladsen?

- Det er et rigtig godt spørgsmål. I udgangspunktet vil jeg sige, at vi skal have 9 point. Folk møder hinanden lidt på kryds og på tværs, så det kan være at 7 point er nok. Jeg tror dog, at hvis vi vil have forhåbninger om at den gyldne 2. plads, så skal der hentes 9 point. Vi går ind til de sidste kampe med troen om at gøre det.

Kampfakta:

Kamp: FFI – Thisted FC
Serie & Pulje: Jyllandsserien 2 Kreds 3
Kamptidspunkt: 3. juni kl. 14.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste